|
Hver dag bliver dine hænder og negle udsat for hårde prøvelser og påvirkninger som kemikalier, vand, sæbe og skiftende vejr.
Det slider alt sammen på huden, sætter sine spor på hænder og negle og gør en grundig, professionel pleje nødvendig.
Med en beskyttende manicure hos Clinique Mirabella får du sunde, smukke og velplejede hænder og negle, der kan vises frem ved enhver anledning.
I en manicure får du indledningsvis et lunt håndbad efterfulgt af en peeling som fjerner de døde hudceller fra hudens overflade. Dine negle files i facon og neglebånd plejes med blødgørende produkter.
Herefter får dine hænder en paraffinbehandling, som er en utrolig lækker oplevelse, hvor dine hænder blødgøres i et lækkert paraffinbad så du næsten ikke kan kende dem igen. |